Vejviser...

Karlsvognen er god at gå ud fra, når du vil finde andre stjernebilleder. Du kan f. eks. finde Nordstjernen, den stjerne i Lille Bjørn, der markerer himlens Nordpol. Gå ud fra den bageste del af Karlsvognen og forlæng vognkassen fem gange. Så kommer du til Nordstjernen. Det er den yderste spids af vognstangen i en lillebitte vogn, der ligner Karlsvognen. De gamle nordboere kaldte den Kvindevognen. Vi bruger navnet Lille Bjørn.

Prøv at rette en god kikkert mod knækket i Karlsvognens vognstang. Så vil du opdage, at der i virkeligheden er to stjerner: Mizar og Alcor, der kredser om hinanden som en dobbeltstjerne.

De to vogne...

Karlsvognen er ét af de få stjernebilleder, der har beholdt sit gamle nordiske navn. Den er Tors vogn – eller mandevognen, som den også kaldes.

Der var også en lille vogn til kvinderne: Kvindevognen.

Englænderne kalder Karlsvognen en stor plov. I Amerika siger folk, at den er en øseske eller en kasserolle.

Thors vogn...

For de gamle vikinger var Karlsvognen Thors vogn.

Når Thor kørte hen over himlen i sin vogn, som blev trukket af to vilde gedebukke, lynede og tordnede det på Jorden. Her er en gammel nordisk historie om Mizar og Alcor.

Vi har valgt Karlsvognen som en del af vores identitet for, at markerer stabilitet, vejviser og pejlemærkning 

Orvandels tå...

For længe siden udkæmpede den store kriger, Orvandel, en voldsom kamp mod frostens og sneens onde guder. Kampen rasede hele dagen. Da natten kom, lå Orvandel på jorden. Det var lykkedes for ham at holde de onde guder væk, men nu var han så udmattet, at han ikke kunne rejse sig.

Heldigvis fik Thor øje på ham. Han fløj af sted for at komme den tapre kriger til hjælp. De onde guder måtte ikke få fat i Orvandel. Det var meget vigtigt.

Thor tog Orvandel op på skuldrene og bar ham væk. Det var strengt, for Orvandel var i virkeligheden en kæmpe. Han var meget større end Thor.

Da Thor vadede over floden, hang kæmpens tå ned i det iskolde vand. Tåen frøs til en isklump og faldt af.

De onde guder lå på lur. Det var vigtigt for dem at få Orvandel i deres magt. Selv en lille del af ham kunne bruges. Nu fik de øje på tåen. De var lige ved at tage den, men så bøjede Thor sig ned og samlede tåen op.

Han kastede den op på himlen. Her blev den til Alcor, den lille stjerne, der kredser om Mizar.

Til minde om Orvandels tapperhed blev han sat på himlen som et stort, flot stjernebillede – det, vi kalder Orion.

Kilde: Planetariet.